Vidensfestival 2025 – Forskning for, med og om pædagogisk praksis

Antallet af ældre med udviklingshandicap på bosteder er stigende. I lighed med andre befolkningsgrupper bliver borgere med udviklingshandicap i dag ældre end før, og langt de fleste bliver boende på bosted hele deres liv.

Dette stiller nye krav til den omsorg og støtte denne gruppe modtager, men også til de professionelles praksis og forståelser af arbejdet med denne beboergruppe. Oplægget baserer sig på et igangværende forskningsprojekt med deltagelse af 10 ældre med udviklingshandicap og professionelle fra bosteder for voksne med udviklingshandicap pba. kvalitative undersøgelser fra 6 bosteder og beskæftigelsestilbud og 9 interview med 15 professionelle pædagoger herfra.

På baggrund af centrale pointer og konklusioner fra projektet, vil vi lægge op til en fælles refleksion på basis af deltagernes erfaringer og perspektiver på arbejdet med denne borgergruppe.

Workshoppen er en diskussion og vidensdeling af det pædagogiske arbejde i dagtilbud, hvor udsathedsproblematikker, der vedrører børn og familiers hverdagsliv, dagtilbuddet og boligområdet er en del af den institutionelle hverdag.

Afsættet for workshoppen er projektet ’Professioner i Praksis’, som var en evaluering af profiluddannelsen ’Dagtilbud i udsatte områder’. Profiluddannelsen blev til i et samarbejde med KP og Københavns Kommune i 2019 og er stadig en del af pædagoguddannelsen på KP.

I workshoppen viser vi resultater fra evalueringen gennem en række fortællinger fra praksis. Workshoppen vil veksle mellem oplæg, aktivitet og drøftelse af konkrete fortællinger fra praksis, som indgår i en materialesamling til uddannelsen.

Vi inviterer således til masser af gode dialoger om blandt andet: balancering mellem almen og special pædagogik, uddannelsessamarbejde, samt veje og vildveje i arbejdet med pædagogik i udsatte boligområder.

Krig og globale konflikter rejser mange spørgsmål hos børn og unge. ”Kommer der også krig her?”, ”Hvorfor dør børn i andre lande?” eller ”Hvem er de onde?” er eksempler på spørgsmål, som mange fagprofessionelle tøver med at tage op – eller helt undgår. Når pædagoger og lærere undlader at tale om disse emner, risikerer man, at børn og unge selv overtager forklaringer, som kan føre til forenklede os/dem-opdelinger og øget polarisering. Samtidig risikerer man, at børn og unge står alene med deres bekymringer.

I denne workshop deler jeg indsigter fra min forskning og inviterer til fælles refleksion over, hvilken rolle og hvilket ansvar pædagoger har i forhold til at støtte børn i utrygge tider.

Workshoppen veksler mellem oplæg, dialog og praksisnære øvelser – og giver plads til konkrete idéer, som du kan tage med tilbage til din egen praksis. Der er desuden mulighed for at tilmelde sig opfølgende netværksmøder med fokus på fortsat erfaringsudveksling og sparring.

I denne workshop viser vi eksempler på pædagogiske medarbejderes egne analyser af, hvordan de møder racisme og racialisering i deres arbejde med unge i storbyen. Eksemplerne kommer bl.a. fra forskningsprojektet Køn i klub.

I workshoppen inviteres deltagerne til at dele egne erfaringer med møder med racialisering i pædagogisk arbejde med forskellige målgrupper.

Vi vil i fællesskab diskutere, hvordan et pædagogisk sprog og en pædagogisk faglighed kan forholde sig til og håndtere racialisering i pædagogisk arbejde.

I denne workshop vil jeg præsentere teoretiske og empiriske nedslag fra mit foreløbige ph.d.-projekt, hvori jeg udforsker pædagogstuderendes omsorgsfokuserede læreprocesser under 2. praktik på dagtilbudsspecialiseringen.

Gennem interviews og observationer i praktikinstitutioner undersøger jeg, hvordan dels den enkelte studerendes egne tidligere omsorgserfaringer og dels de aktuelle læringsrum (praktikinstitutionen), kan indvirke på læreprocessen hos den studerende.

Workshoppens form er en kombination af oplæg, smagsprøve på en perspektivskifte-øvelse samt fælles drøftelse og videndeling.

I dette oplæg udfoldes empiri fra to fritidsklubber og to ungdomsklubber, hvor det fritidspædagogiske arbejde med børn og unges mediepraksisser blev undersøgt.

Oplægget beskriver relationerne mellem klubbers praksisser med at håndtere mobilregler og børn og unges brug af mobiltelefoner i et fritidsinstitutionelt landskab, og diskuterer de nye kompleksiteter og potentialer der opstår i disse relationer, pædagoger, børn og unge imellem.

Oplægget stiller følgende forskningsspørgsmål: Hvordan bliver klubbers regelpraksisser i forhold til mobilforbud og mobilfrihed til i mødet med børn og unges mediepraksisser i fritids- og ungdomsklubber?

I denne workshop får du indblik i hvordan 60 pædagogiske medarbejdere og tolv forskere har samarbejdet om at udvikle science pædagogiske lege- og læringsmiljøer i regi af forskningsprojektet NAVADA (www.navada.dk).

Samarbejdet har blandt andet resulteret i en række principper. Denne workshop vil vise hvordan tre af disse principper, som handler om ’at slippe kontrollen’, ’ at tage udgangspunkt i hverdagen’ og ’at tage vare på natur og mennesker’ kan åbne for deltagelse, fællesskab og engagement imellem mennesker og rettet mod verden. I den forstand drøfter workshoppen principperne som et bud på en pædagogik for naturvidenskabelig almendannelse.

Workshoppen veksler mellem oplæg, afprøvninger og fælles drøftelser.

I dette oplæg præsenterer jeg mit ph.d.-projekt om, hvilken rolle følelser spiller i en skolestart og i overgangen fra barn til elev. Jeg foreslår, at arbejdet med børnenes relationer og følelsesregulering kan forstås som struktureret og reproducerende af sociale forskelle.

Mit projekt tager udgangspunkt i et observations- og interviewstudie med professionelle tilknyttet en 0. klasses årgang. I oplægget vil jeg fremlægge analyser, der viser, hvordan arbejdet mod et harmonisk klassefællesskab giver anledning til at udpege og forstå nogle børns følelsesliv som udfordrende og indsatskrævende.

Herigennem bliver kategorier som diagnoser, køn og etnicitet betydningsfulde for hvem, der kan føle hvad. Oplægget belyser på denne måde, hvordan skolens logikker og kategoriseringspraksisser indvirker på det pædagogiske arbejde med børns følelser.

Hvordan kan leg være en måde at undersøge og udvikle pædagogik på? I denne workshop samles vi om et legebål, hvor vi leger, fantaserer, bygger, deler og reflekterer sammen.

I P+L Praxis Forskning har vi de seneste tre år arbejdet med leg som metode til at udforske pædagogik og undervisning – og til at tænke og spekulere på tværs af forskning, uddannelse og praksis. Tilgangen rummer en dobbeltdidaktisk ambition: at vise, gennem materialer, kroppe, sanser og handlinger, hvordan anderledes og mere legende dagtilbud og skoler kan se ud og føles.

I workshoppen udforsker vi leg som aktivitet, fællesskab, metode og pædagogisk greb. Undervejs får vi mulighed for at undersøge og drømme om, hvordan leg kan være med til at udvikle praksis, uddannelse og forskning – sammen omkring legebålet.

Og ja – der er også tid til at riste skumfiduser. Medbring gerne din egen pind.

I denne session præsenterer vi værkstedsmetoden som en måde at skabe medarbejder- eller borgerinvolverende pædagogisk udvikling.

Værkstedsmetoder er en måde at udvikle viden om og svar på de komplekse udfordringer, som pædagogisk praksis skal håndtere. Vi præsenterer kort vores erfaringer med værkstedsmetoder (med inspiration fra aktionsforskning) i forskellige slags pædagogiske institutioner. Vi afholder et mini-værksted, hvor man som deltager prøver (dele af) metoderne af i praksis.

Til sidst drøfter vi hvilke potentialer, som er knyttet til værkstedsarbejde og medarbejderinvolverende pædagogisk udvikling. Workshoppen er en gentagelse af sidste års workshop, og nye og gamle deltagere er velkomne.

Selvom det er over 30 år siden, Danmark underskrev Salamanca-erklæringen, der skabte fokus på elevers mulighed for at dannes som mennesker, lære og være sammen i mangfoldige fællesskaber, er det stadig en udfordring for både børn og voksne.

I dag ekskluderes flere elever end der tidligere har været, svarende til ca. 7 %.

I workshoppen præsenteres bl.a. observationer og inspirationer fra et forskningsophold i LA og metoder, der fokuserer på, hvordan elevperspektiver kan komme til at stå centrale i arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer.

Med udgangspunkt i empiriske nedslag fra forskningsprojekter med fokus på hhv. elevperspektiver på engagement og samarbejde om den inkluderende skole inviterer workshoppen således til fælles refleksion og diskussion af udvikling af en inkluderende skole.

Rapporter fra Institut for Menneskerettigheder (2023) og Børns Vilkår (2024) viser, at et stort flertal af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund oplever diskrimination eller mobning på grund af hudfarve, religion, nationalitet eller kultur. Dette betyder, at pædagogisk personale dagligt arbejder med børn og unge, der bærer på erfaringer med andetgørelse, marginalisering og ulighed.

Med afsæt i et aktuelt forskningsprojekt – og i forlængelse af vores tidligere undersøgelser af unges oplevelser af diskrimination og stigmatisering – sætter vi i workshoppen fokus på, hvordan disse erfaringer får betydning i og for pædagogisk praksis. Hvilke udfordringer rejser de for det pædagogiske arbejde?

Og hvilke muligheder rummer pædagogikken for at skabe modfortællinger, anerkendelse og handlekraft i mødet med børn og unge?

Workshoppen veksler mellem oplæg, dialog og udveksling af deltagernes egne erfaringer, og vi inddrager konkrete cases som afsæt for refleksion og fælles udvikling af perspektiver på praksis.

Med afsæt i forskningsprojektet ”Ulighedens sorte boks” inviterer vi til en workshop, hvor vi sammen undersøger og drøfter pædagogfagligt arbejde med ulighed.

Workshoppen indledes med en kort præsentation af projektet og de forståelser af ulighed, vi arbejder med, hvorefter vi går i dialog om jeres erfaringer, handlemuligheder og udfordringer i praksis.

Vi vil særligt arbejde med:

• Hvordan ulighed kommer til udtryk blandt børn i daginstitutioner
• Hvordan pædagoger allerede forholder sig til og håndterer ulighed i deres faglige praksis
• Hvordan vi kan udvikle nye ideer og mere kvalificerede måder at arbejde med ulighed på – både i hverdagen og på pædagoguddannelsen.

Formen er involverende og dialogbaseret. Deltagerne får mulighed for at reflektere over og sætte ord på egne erfaringer, få nye perspektiver på deres faglige handlemuligheder og blive inspireret til videre arbejde i praksis.

Workshoppen lægger vægt på, at pædagogers viden fra hverdagslivet er et centralt grundlag for at forstå og arbejde med ulighed i både i pædagogisk praksis og i samfundet generelt.

Læs mere om projektet her:

Omsorg er en kerneopgave i pædagogisk praksis. Omsorgsbegrebet har dog længe levet i skyggen af andre pædagogiske begreber som læring og trivsel.

I denne workshop sætter vi omsorgen i centrum og undersøger, hvad omsorg er og kan være i en velfærdsinstitutionel sammenhæng. Med afsæt i forskningsprojektet Care Across Generations præsenterer vi en række etnografiske og antropologiske perspektiver på institutionel omsorg og deler erfaringer fra et udviklingsprojekt, hvor vi i samarbejde med velfærdsprofessionelle forsøger at udvikle bæredygtige omsorgspraksisser og -arrangementer.

Deltagerne inviteres desuden til en fælles kortlægning, hvor vi sammen – med samarbejdsredskabet Conavigator – udforsker omsorgsbegrebets indhold og spændvidde.

Hvilke forestillinger om tid og fremtid møder elever i folkeskolen, og hvordan forhandles disse forestillinger af eleverne? I denne workshop ser vi nærmere på erhvervspraktikken som et sted, hvor forskellige blikke på tid mødes og forhandles.

Erhvervspraktikken tales ofte frem som et sted, hvor eleverne kan få indblik i et fremtidigt arbejdsliv, og det tilbyder dermed et fremtidsorienteret blik.

Men når man ser nærmere på, hvordan eleverne indgår i praktikken, får man øje på, at eleverne (også) bruger praktikken til at skabe et rum for dvælen og give sig selv en pause fra den almindelige skolehverdag, som i højere grad er præget af højhastighedslogikker.

I workshoppen præsenterer jeg indsigter fra mit igangværende forskningsprojekt og inviterer til fælles refleksion over, hvordan tidsforståelser kommer til udtryk i forskelle pædagogiske praksisser.

Workshoppen veksler mellem oplæg og dialog og giver plads til udveksling af erfaringer og dilemmaer i arbejdet med pædagogik og tid.

Hvordan kan vi opleve naturen gennem lyd? Hvordan kan børn inddrages i undersøgelser i, af og med naturen? Og kan lytning skabe anderledes naturrelationer?

Det undersøger vi sammen i denne workshop, som foregår både ude og inde. Medbring tøj efter vejret.

Workshoppen trækker på det igangværende forskningsprojekt NAVADA om børns naturvidenskabelige almendannelse i dagtilbud (www.navada.dk).

Som del af workshoppen vil vi præsentere fund, erfaringer og perspektiver fra forskningsprojektet.

Krig, klima, køn og kultur – de store samfundsspørgsmål mærkes også i børnehøjde. Denne workshop spørger hvad dét betyder for småbørnspædagogikken.

Hvordan kan man i vuggestuer og børnehaver arbejde pædagogisk med fred, bæredygtighed, lighed, mangfoldighed m.m. i hverdagen? I forlængelse af vores tidligere forskningsprojekter og med inspiration fra 70’ernes og 80’ernes kritisk-pædagogiske tilgange ser workshoppen på, hvordan man i dag kan formulere og praktisere en pædagogik, der tager verden alvorligt.

Vi holder et kort oplæg og laver dernæst et mini-værksted med plads til fælles undersøgelse og erfaringsudveksling med afsæt i cases og eksempler fra praksis.

Til sidst drøfter vi, hvad der sker med pædagogikken, når vi diskuterer den i lyset af de store samfundsspørgsmål. De deltagere der har lyst, inviteres til at medvirke i en opfølgende undersøgelse af hvordan en kritisk og konstruktiv småbørnspædagogik kan tage sig ud i vores tid

Stopper den pædagogiske faglighed når maden kommer på bordet eller indeholder det at spise sammen i virkeligheden lige præcis det vi gerne vil med dannelse og pædagogisk arbejde?

Denne workshop har fokus på alt det der foregår når vi spiser sammen generelt og særligt i pædagogiske kontekster. Vi skal se på pædagogens rolle og muligheder og så skal vi selvfølgelig tale om mad, måltider, fællesskab og ikke mindst rutinepædagogik og hverdagens lærings- og dannelsesrum.

Deltagerne vil blive inviteret til at bidrage med egne erfaringer og ideer og helt konkret skal vi arbejde med nogle udvalgte situationer og kigge på hvilke pædagogiske muligheder der ligger i spisningen.

I denne workshop får du en introduktion til, hvad det betyder at arbejde kønsrefleksivt i praksis og hvorfor en sådan tilgang kan være vigtig. Du får også mulighed for – sammen med andre pædagoger – at arbejde kønsrefleksivt på baggrund af konkrete cases.

Ifølge dagtilbudsloven skal alle børn have lige muligheder for at deltage og indflydelse – uanset køn. Men forskning viser, at stereotype kønsnormer stadig spiller en stor rolle i hverdagens interaktioner og organiseringer i daginstitutionen. På den baggrund peger forskere fra Københavns Professionshøjskole på behovet for en mere kønsrefleksiv praksis.