Gå til indhold

Veje til Literacy 2022, København

Praktisk information

Dato

Torsdag d. 2. juni 2022
Kl. 09.30 - 15.15

Tilmeldingsfrist:

6. maj 2022

Pris

950 kr. ekskl. moms

Tilmeld

Nationalt Videncenter for Læsning inviterer til Veje til Literacy, hvor der er mulighed for at høre oplæg om centerets projekter samt et ph.d.-projekt om dybdelæsning og faglig fordybelse.

Program

09.30

Registrering og kaffe

10.00

Velkomst

v/ Lene Storgaard Brok, centerleder

10.10

Trin og dimensioner i børns tidlige skriveudvikling

v/ Jesper Bremholm, seniorforsker

Den udvikling, børn gennemgår, når de skal lære at læse, er grundigt undersøgt og beskrevet i læseforskningen, og det samme er børns staveudvikling. Til gengæld er børns tidlige skriveudvikling relativt ubeskrevet. Det danske forskningsprojekt ATEL (Automated Tracking of Early Literacy skills) undersøger netop det og kigger bl.a. på udviklingen i børns måde at konstruere sætninger og deres måde at skabe sammenhæng og udtrykke holdninger i tekster. Oplægget præsenterer den model for børns tidlige skriveudvikling, som ATEL-projektet har afdækket gennem både sproglige og statistiske analyser af et stort antal tekster skrevet af elever i alderen 6-9 år.

11.00

Kort pause

11.15

Grammatikundervisningen – hvordan ser den ud fra elevernes perspektiv?

v/ Lene Storgaard Brok, centerleder

Gramma3 er et projekt om grammatikundervisning i fagene dansk, engelsk og tysk. I projektet har vi undersøgt, hvilke formål grammatikundervisningen ser ud til at tjene, og hvordan grammatikundervisningen foregår i de tre fag. I dette oplæg skal I høre om, hvordan eleverne forstår grammatikundervisningen i skolen, og om deres indtryk, holdninger og ønsker til den grammatikundervisning, som mange elever deltager i flere gange om ugen.

12.00

Fordybelse og litteraturundervisning i skolen

v/ Kristiane Hauer, ph.d. og ekstern lektor ved DPU

Hvilke faktorer har indvirkning på en fordybet læseoplevelse? Kristiane Hauer fortæller om sit ph.d.-projekt, hvor hun har undersøgt romanlæsning i 8. klasse med særligt fokus på relationen mellem dybdelæsning og faglig fordybelse.

12.30

Frokost og tid til at gå på opdagelse i forlagenes udstillinger

13.30

Indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder i indskolingen

v/ Anne-Mette Veber Nielsen, specialkonsulent

Sprogforståelsesvanskeligheder i indskolingen er en barriere for at deltage fuldt ud i sociale og læringsmæssige aktiviteter og kan være årsag til langvarige vanskeligheder og negative følger i form af læseforståelsesvanskeligheder, lavt uddannelsesniveau og reduceret livskvalitet. Formålet med projektet er at få større indsigt i lovende undervisningsindsatser målrettet sprogforståelsesvanskeligheder. Det sker gennem en forskningskortlægning af relevante effektundersøgelser samt en praksiskortlægning af eksisterende undervisningsindsatser på udvalgte skoler. I oplægget præsenteres fund fra det samlede kortlægningsarbejde.

14.15

Kaffe, te og kage

14.30

Læse-og skrivestilladser for udfordrede unge

v/ Peter Heller Lützen, specialkonsulent og Katja Vilien, faglig formidler

”Vi må møde eleverne der, hvor de er, og ikke der, hvor vi ville ønske, de var.” Det siger en leder på et gymnasium i en af de film, NVL har lavet om stilladseret læsning og skrivning. At møde eleven der, hvor eleven er, er udgangspunktet for al stilladseret undervisning, og det gælder på alle trin, men det er ikke så ligetil i praksis. Derfor samler centeret viden og erfaringer og formidler gennem film, podcast og idekataloger konkrete fif til udskoling og ungdomsuddannelser. Vi har samlet det i et nyt vidensunivers på centerets hjemmeside, og dette oplæg giver en introduktion.

15.15

Tak for denne gang

Kontaktperson

Jacob Spangenberg

Konsulent

+45 41 89 89 59