Gå til indhold

Udvikling af læringsmiljøer på erhvervsskoler

Læringsmiljøet er afgørende for elevernes trivsel, læring og fastholdelse. I dette webinar får du ny forskningsbaseret viden og inspiration til udvikling af læringsmiljøer i erhvervsuddannelser. I vores forskningsprojekt har vi haft fokus på, hvordan læringsmiljøer etableres, udvikles og håndteres.

Praktisk information

Dato

Onsdag d. 26. november 2025
Kl. 14.30 - 15.30

Sted

Pris

Gratis

Tilmeld

Læringsmiljøet har markant betydning for, at eleverne gennemfører deres uddannelse. Et velfungerende positivt læringsmiljø understøtter elevernes trivsel og motivation for at lære. I et forskningsprojekt, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, har vi haft et særligt fokus på læringsmiljøer.

Vi har set på, hvordan læringsmiljøet udvikler sig, det vil sige, hvordan det etableres med mere eller mindre uskrevne normer, der løbende udfordres og justeres i samspillet mellem eleverne og mellem elever og undervisere.

Vi har interesseret os for, hvordan elevernes og undervisernes oplevelse af læringsmiljøet udvikler sig, og for hvordan underviserne håndterer udfordringer i læringsmiljøet.

For at undersøge disse processer, har vi kombineret hyppige korte surveys til eleverne med interview med elever og undervisere. Undersøgelsen omfatter undervisning på GF1 og GF2 på forskellige typer af erhvervsuddannelser på fire erhvervsskoler.

Formålet med webinaret er at inspirere arbejdet med erhvervsuddannelsernes læringsmiljøer – også i forhold til den kommende nye eud-struktur. Det retter sig mod alle, der interesserer sig for læringsmiljøer i erhvervsuddannelserne og for videreudvikling af disse.

Henrik Hersom

Lektor

+45 51 38 04 67