Multikulturelle Skoler 2023
Sproglig bæredygtighed i skolen
Praktisk information
Dato
Mandag d. 20.11.2023 -
Tirsdag d. 21.11.2023
Sted
Tilmeldingsfrist
15. september 2023
Pris
Overnatning:
4.495 kr. (ekskl. moms)
Uden overnatning:
3.495 kr. (ekskl. moms)
IDV-nummer
idv2342cm800
På årets konference vil vi sammen udforske og udfolde begrebet sproglig bæredygtighed.
Vi lægger et bæredygtighedsperspektiv på vores faglighed og praksis for at få øje på nye perspektiver og handlemuligheder i arbejdet med flersprogethed, dansk som andetsprog og multikulturelle skoler.
Bæredygtighed handler om at kunne omstille sig, skifte perspektiv, udvikle og afprøve hypoteser. Det betyder at udnytte og beskytte de resurser, vi har, samt sikre livsgrundlag og udvikling uden at forringe fremtidige generationers muligheder. En sproglig bæredygtig skole sikrer, at alle elevers kompetencer kommer i spil, at fagsprog såvel som fremmedsprog og flersproglighed bevares og udvikles, og at elever med andre sprog end dansk får lige muligheder og adgang til skolens fællesskaber.
Konkret betyder det blandt andet at:
- sproglig udvikling skal være en central del af alle fag
- flersprogethed skal inddrages som en resurse i elevernes læring
- skolen skal organiseres så lærere, vejledere og ledere samarbejder om den sproglige dagsorden
På konferencen bidrager lærere, ledere, konsulenter og forskere med perspektiver på sproglig bæredygtighed i skolen. Sammen håber vi at blive klogere på, hvordan sproglig mangfoldighed kan være en resurse i skolen, samt hvilke metoder lærere og ledere kan bruge til at organisere bæredygtige multikulturelle skoler og undervisningsformer.
Program
Mandag
10.00
Velkomst
10.15
Sproglig mangfoldighed i bæredygtige sprogsamfund – Vollsmose som case
Pia Quist, Professor, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet
Odenseforstaden Vollsmose er i medier og af politikere ofte blevet omtalt som en ghetto, et parallelsamfund og et belastet eller udsat område.
Bydelen har også gennem årene kæmpet med sociale og økonomiske udfordringer og ikke mindst en meget høj grad af til- og fraflytninger. Samtidig er Vollsmose hjem for børn og unge, som vokser op, leger, går til fritidsaktiviteter og går i skole i bydelen.
I dette foredrag præsenterer jeg vores forskning i, hvordan Vollsmose kan forstås som sprogsamfund, dvs. som et sted hvor mennesker bruger, udvikler og navigerer mellem mange sproglige muligheder. Vollsmose kan i den sammenhæng bruges som en case for, hvordan vi kan forestille os bæredygtige, mangfoldige sprogsamfund.
11.00
Gruppedialoger og spørgsmål til Pia Quist
11.15
Kaffepause
11.35
Bølger og Snegle – bæredygtigt sprog i naturfagsundervisningen?
Anna-Vera Meidell Sigsgaard, lektor, Københavns Professionshøjskole, ph.d. i dansk som andetsprog og pædagogik
Oplægget tager udgangspunkt i forsknings- og udviklingsprojektet, Semantiske bølger og sprogpædagogiske snegle: En ny tilgang til naturfag, der øger flersprogede elevers deltagelsesmuligheder.
Formålet med projektet er at gøre natur-/teknologiundervisningen på mellemtrinnet mere tilgængeligt især for flersprogede elever.
Udgangspunktet er teorien om de Semantiske Bølger, som hjælper os til få øje på udfordringer i fagsproget. Projektet er samtidigt inspireret af Beverly Derewiankas såkaldte Sneglemodel, som fremhæver elevernes måde at bruge sproget på i arbejdet med naturfag.
I oplægget vises eksempler fra forløb, som er udviklet og afprøvet i natur-/teknologiundervisningen på mellemtrinnet for at illustrere, hvordan elever opbygger naturfaglig forståelse gennem sprogligt arbejde. Disse eksempler danner grundlag for refleksioner over, hvad det vil sige at arbejde ’sprogligt bæredygtigt’ for at understøtte alle elevers adgang til naturfagsundervisningen.
12.30
Frokost
13.30
Workshops
15.00
Lang pause
Kaffe og lang pause til at gå tur, svømme baner, hygge eller sove.
16.30
SHABABS - handlemuligheder i arbejdet med en ny urban ungdomskultur
Tobias Cadin, socialpædagog og forfatter
Med udgangspunkt i praksisfortællinger fra sit arbejde som socialpædagog med etniske minoritetsunge og unge fra socialt udsatte boligområder definerer Tobias Cadin “gadedansk”, som en central markør for en “ny urban ungdomskultur”.
Tobias giver et indblik i de unges livsverden og ikke mindst deres møde med “systemet”. På en humoristisk og nærværende måde inddrages begreber som “uniformering”, “systemsyn” og kulturelle identitetsmarkører, og i oplægget hjælper han os med at forstå de unge ved at forstå deres sprog. Denne viden giver praktikere flere handlemuligheder i arbejdet med de unge.
Tobias har udgivet en ordbog i “Gadedansk”, som han inddrager eksempler fra i oplægget. Han er også ved at færdiggøre en letlæselig ungdomsbogserie med afsæt i gadekulturen og gadedansk.
17.15
Gruppedialoger og spørgsmål til Tobias Cadin
17.30
Bogsalg og quiz i forhallen
Vind en bog og drik en cola!
18.00
Middag
Vi følges til middagen.
Tirsdag
09.00
Workshops
10.30
Pause
Med kaffe og lækkerier.
11.00
Om modtagelse: Fra national politik til deltagelse i klasserummet
Af Urd Thejl Ploug Skiveren, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet og UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole & Nanna Ramsing Enemark, ph.d.-stipendiet ved Aalborg Universitet og University College Nordjylland
Dette oplæg undersøger ’nyankommenhed’ som fænomen i den danske skole set fra tre forskellige perspektiver: det tværkommunale niveau, det kommunale forvaltningsniveau og børneperspektivet på klasseniveau.
Først beskrives den kommunale variation, der er i modtagelsestilgange for nyankomne elever i skolerne og hvordan det at være ”nyankommen” derfor har forskellig betydning, alt efter hvilken kommune man flytter til. Derefter vil vi zoome ind på et kommuneeksempel og beskrive nogle af de forhold, der har indflydelse på den enkelte kommunes valg af modtagelsestilgang.
Til sidst træder vi ind i klassen og undersøger fra de nyankomne børns eget perspektiv, hvordan både sociale og materielle dele af skolemiljøet er med til at forme nyankomne børns mulighed for at deltage i skolelivet, når de starter direkte i almenklassen.
12.00
Frokost
13.00
Ordforråd og sproglig bæredygtighed
Anne Golden, professor, Center for Multilingualism in Society across the Lifespan, Oslo Universitet
Hvad er sproglig bæredygtighed og livslang læring, set ud fra et sprogudviklingsperspektiv? Hvad er ”sprog nok” til at kunne deltage i undervisning, og få adgang til skolens fag og dermed bidrage til samfundet?
Hvordan kan vores flersprogede medborgere blive en ressource for samfundet gennem effektiv sproglig udvikling i skolen? Elever har brug for kundskaber til at lære, og det sker ikke mindst gennem udvikling af et relevant ordforråd. Elever skal lære de nødvendige og centrale ord, og det kræver grundige overvejelser fra læreren. Udviklingen sker hovedsageligt i skolen, og det er forudsætningen for at eleverne kan vælge de veje de vil i deres uddannelse og liv.
Anne Golden vil gennem eksempler både fra forskning og fra læremidler sætte fokus på sproglig bæredygtighed set ud fra et ordforrådsperspektiv.
14.00
Afslutning: Hvad er sproglig bæredygtighed?
Charlotte Bie, lektor Københavns Professionshøjskole & Bergthora Kristjansdottir, lektor, ph.d., emerita
Afslutning og opsamling på konferencen.
14.30
Farvel og god tur hjem!
Workshops
A: Co-teaching og dsa – en sprogligt bæredygtig metode.
Workshoppen stiller skarpt på, hvordan du som dsa-vejleder/lærer kan være med til at sikre en sprogbaseret undervisning i praksis ved at benytte dig af co-teaching som metode. Co-teaching er efterhånden en udbredt metode på mange skoler.
Men hvad er co-teaching, og hvordan kan du helt konkret være med til at præge fagundervisningen i en sprogligt bæredygtig retning, således at der skabes lige deltagelsesmuligheder for alle elever?
I denne workshop vil du få praksisnær inspiration til, hvordan du kan komme i gang, og hvad din rolle er som dsa-vejleder/lærer i forbindelse med planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen.
Vi vil i fællesskab lave en dsa-faglig værktøjs-og vidensbank, som I kan hente inspiration fra til arbejdet med co-teaching.
B: Hvordan skabe ligeværdige og sprogudviklende samtaler?
Når vi som lærere rammesætter og leder undervisningen gennem samtale, fortolker vi også elevernes handlinger ud fra de sociale kategorier, vi kender til.
En elevs identitet – som for eksempel ’dygtig’, ’stille’ eller ’forstyrrende’ – handler ikke kun om faglig præstation, men er også en social identitet, som skabes over tid, når læreren positionerer eleven på sammenlignelige måder i pædagogiske samtaler. Disse positioneringer er svære at få øje på, fordi vi, som lærere er underlagt undervisningens handletvang, men den har konsekvenser for elevernes muligheder for at deltage og udvikle sig sprogligt.
I workshoppen arbejder vi derfor med følgende spørgsmål:
- Hvad er ligeværdig positionering?
- Hvorfor er det vigtigt at positionere elever ligeværdigt, og hvordan kan man gøre det?
- Hvordan kan man arbejde med at gøre samtaler ligeværdige og sprogudviklende?
Deltagerne får inspiration og ideer til, hvordan vi kan arbejde med at skabe rammer for ligeværdige og sprogudviklende samtaler i undervisningen.
C: Metoder og refleksioner til undervisning af nyankomne elever
Workshoppen tager udgangspunkt i en nyoversat bog fra svensk: Metoder, refleksioner og erfaringer. At undervise nyankomne elever af Anna Kaya.
Lone Wulff, som har været med til at oversætte bogen til dansk, fremlægger bogens vigtigste pointer og refleksionspunkter, samt giver en introduktion til en række brugbare aktiviteter til undervisningen af nyankomne elever. Deltagerne får et godt kendskab til bogens indhold, og får både mulighed for at afprøve konkrete aktiviteter og tid til at reflektere over, hvordan bogen bedst muligt kan bruges i undervisningen.
Anna Kaya er selv modtageklasselærer og lærer i svensk som andetsprog. Hun arbejder også på Nationellt Centrum for svenska som andrespråk ved Stockholms Universitet.
D: Bølger og Snegle – afprøv at arbejde med ’bæredygtigt sprog’ i naturfagsundervisningen
Workshoppen tager udgangspunkt i forsknings- og udviklingsprojektet, Semantiske bølger og sprogpædagogiske snegle: En ny tilgang til naturfag, der øger flersprogede elevers deltagelsesmuligheder.
Formålet med projektet er at gøre natur-/teknologiundervisningen på mellemtrinnet mere tilgængeligt især for flersprogede elever. Workshoppen bygger videre på plenumoplægget om samme projekt, og deltagere i workshoppen får selv mulighed for at lave semantiske bølge analyser og derefter afprøve nogle af projektets aktiviteter med et sprogligt fokus.
Analyserne og aktiviteterne fra workshoppen kan bruges som inspiration til at arbejde naturfagligt med et sprogligt fokus. I workshoppen vil der være mulighed for en bredere diskussion af, hvordan aktiviteterne kan implementeres i skolens andre fag og klassetrin, samt hvordan det kan understøtte en sprogligt bæredygtig måde at arbejde på.
E: Organisering af en sprogligt bæredygtig skole
Hvis alle elever skal kunne deltage bedst muligt i undervisningen, skal de udvikle et solidt fagsprogligt fundament. Det gælder både for de nyankomne elever i modtageklassen, de udslusede elever i almenklassen, og alle deres klassekammerater, som skal klare sig godt igennem skoletiden.
I denne workshop fortæller skoleleder Rasmus Schmidt og konsulent Salka Jørgensen om deres arbejde med at sætte den sproglige dimension i fagene på dagsordenen på henholdsvis Højdevangens Skole og Lergravsparkens Skole på Amager i København. Det kræver struktureret organisering af både lærere og vejledere at få et ressourceorienteret sprogsyn til at gennemsyre al undervisningen og skabe en sprogligt bæredygtig skole.
Deltagerne på workshoppen vil få indblik i hvad implementeringen af den sproglige dimension på en hel skole kræver, og få bud på hvilke tiltag, de selv kan gå hjem og arbejde videre med.