Gå til indhold
Tekstiltryk i pink, blå, rød og hvid

Make it Together

Fokus på kollaboration og fællesskab

Praktisk information

Dato

Onsdag d. 6.04.2022 -
Fredag d. 8.04.2022

Tilmeldingsfrist:

15. februar 2022

Åbningsreception

Den 5. april om aftenen.

Tilmeld dig her

NordFo og Københavns Professionshøjskole inviterer til konference i april 2022.

Konferencen skulle oprindeligt foregå i september 2021, men er udskudt pga. Covid-19. Der er sendt mails om udskydelsen til alle tilmeldte deltagere. Kontakt os, hvis du er tilmeldt, men ikke har modtaget en mail.

> Go to English text

Logo for konferencen Make it together

Konferencen Make it Together henvender sig til forskere og undervisere ved universiteter og professionshøjskoler inden for håndværk og design eller beslægtede fag i de nordiske lande. Konferencesprog er nordiske sprog og engelsk.

På denne konference vil vi åbne for fællesskabet som et overordnet tema. Fælles vidensdeling, fælles praktiske udfoldelser og fælles oplevelser – fællesskabet som vej til læring og dannelse.

Konferencen foregår 6.-8. april 2022 med åbningsreception tirsdag d. 5. april om aftenen.

COVID-19

Konferencen afholdes efter gældende coronarestriktioner i Danmark. I tilfælde af aflysning tilbagebetales konferencegebyret.

Tilmelding og pris

Tilmelding til konferencen åbner i juli 2021. Samtidig åbnes for indsendelse af abstracts.

  • Tilmeldingsfrist: 15. februar 2022
  • Frist for indsendelse af abstracts: 7. januar 2022
  • Konferencepris: 4600 kr.
  • Udflugt og konferencemiddag: 1100 kr.

Keynote Speakers

På konferencen Make It Together har vi fornøjelsen af at præsentere følgende Keynote Speakers:

Lars Emmerik Damgaard Knudsen
Associate professor, Ph.D. Aarhus University

‘Make it together’ is a relation between embodiment and education

’Make it together’ speaks of the power to create and fundamental relations between embodiment and education. Current educational debates in Denmark on mandatory programs of moving teaching out of school and the strengthening of vocational educations underline the need to be aware of the nuances in the relations between theory and practice. However, creativity also inspire us to include aesthetical expressions in our research methodology as ways of bringing embodiment back into educational research.

Lars Emmerik Damgaard Knudsens research areas covers educational philosophy and general didactics with special interests in relations between theory and practice, knowledge forms, embodiment, out of school education, and material culture.

Lene Tanggaard
Professor, Ph.d. and Rector at the Design School Kolding

Small steps – big change – a reflection on creativity from the field of design

Research on creativity is increasingly focused on researching systems and on the distribution of creativity in the relations between for example humans and technology. To understand creativity in our hypercomplex, everyday life, we need to de-center the analysis on exactly relations extending human ways of thinking.

In this key-note, Lene Tanggaard will give us perspectives on this change in scale in research. She will also address why it is a necessary step and connect this with a simultaneous change seen in the design world – from making things to changing systems. While designers still produce products, they increasingly see themselves as advocates of change and as agents connecting the dots. In this sense, small steps can stimulate big changes in the way we produce, consume, and surround ourselves with things. It is a new way of thinking creating a pathway for new ways of doing – that is making changes together.

Lene Taangaard is professor of educational psychology. Her research areas cover, among other things, creativity, learning and innovation. She has previously been Deputy Head of Department at Aalborg University and now holds the position as Rector at the Design School Kolding

Anne Kirketerp
Craftperson, needlework teacher, psychologist and Ph.D.

Craft psychology – new perspectives on craft and health promotion

In this keynote a new area of research is presented, which describes the health-promoting effects of needlework and craftmanship

Craft psychology brings together all the known health-promoting effects of making craft and identifies and theoretically substantiates the psychological effects of working with crafts. And thereby opening opportunities to consciously promote well-being as well as counteract mental dissatisfaction through craft.

Anne Kirketerp is the researcher behind the field Craft Psychology, in which she researches and leads an education. She has previously been academic leader at Aarhus University and research leader at VIA UC.

Birgit E. Bonefeld
Textile biologist, craft teacher (”håndarbejdslærer”), Material researcher, Ph.d.

Textile sustainability in craft- and design teaching – Relevance of interdisciplinary collaboration

Textiles has co-evolved with human mankind and has always been a substantial part of human life, in numerous ways. In a lifecycle perspective, textile activities include making, using, repairing, recycling, and caretaking of textiles. The time of industrialization and globalization only make up a small share of human developmental history, and yet this period is associated with substantial changes, also with respect to how we engage with textiles.

It is evident that human textile-activities are associated with global challenges and negative sustainability impact, as is the need for green transition. How to solve these challenges and accomplish this transition is, however, not so clear. Sustainability dynamics are complex and may appear abstract and overwhelming to individuals.

Where does that leave teaching in craft and design?

Joint, collaborative efforts appear to be crucial, among teaching colleagues, as well as with highly specialized experts outside the teaching community.

This presentation will address technical and environmental aspects of textiles, in lifecycle perspective, with respect to textile teaching and layman “bildund”, as well as aspects of interdisciplinary collaboration.

Birgit E. Bonefeld is experienced layman-communicator of technical and environmental aspects of textiles. She is specialised in BioTextiles, and employed at Aarhus University, as part of the Green Biorefining Technologies research group at Department of Biological and Chemical Engineering. Her research focus is on utilization of agrological sidestream biomass, as raw-materiale for textile production.

Program

Med forbehold for ændringer

6. april 2022

  • Velkomst
  • Pause
  • Keynote Lars Emmerik Damgaard Knudsen
  • Pause
  • Keynote Birgit Bonefeld (afventer endelig aftale)
  • Pause
  • Papers

7. april 2022

  • Keynote: Anne Kirketerp
  • Pause
  • Papers
  • Udflugt til Sagnlandet Lejre
  • Konferencemiddag

8. april 2022

  • Papers
  • Keynote: Lene Tanggaard

Udflugt og konferencemiddag torsdag den 7.  april

Vi kører i busser fra Campus Carlsberg til Sagnlandet Lejre, hvor vi får kaffe og kage.

I Sagnlandet skal vi på en guidet tur besøge de arbejdende værksteder og høre om, hvordan man gennem etnologiske, historiske og arkæologiske eksperimenter udvikler ny viden. Vi skal også se, hvordan man i Sagnlandet formidler gennem aktiv deltagelse. Desuden skal vi besøge den nybyggede Kongehal.

Vi kører med busser tilbage til København, hvor vi spiser middag på en traditionel dansk restaurant på Frederiksberg.

Konferencen arrangeres af læreruddannelsen og tekstilformidleruddannelsen på Københavns Professionshøjskole i samarbejde med NordFo. Nordiskt forum för Forskning och utvecklingsarbete inom utbildning i slöjd (NordFo) som verkar för slöjdrelaterade samarbeten mellan de nordiska länderna.

Kontakt

Birgitte Kirstein Hansen

Adjunkt

+45 41 89 74 56

Bolette Kremmer Hansen

Lektor

+45 51 63 26 73

Abstracts

Tre kategorier for bidrag

Det er muligt at bidrage med abstracts inden for tre kategorier:

Forskning, udviklingsarbejde og workshops, som præsenteres herunder.

Abstractet skal skrives i det sprog, som præsentationen holdes på (skandinavisk eller engelsk).

Abstractet skal indeholde:

  • Titlen på præsentationen (skriftstr. 12, Arial, bold)
  • Navn, afdeling, universitet/professionshøjskole og land (skriftstr. 12, times new roman, bold)
  • 200‒250 ord (Skriftstørrelse 12, Times new roman)
  • Angivelse af kategori
  • Angivelse af tema

Abstractet sendes til: Lisa Fälling Andersen, LMFA@kp.dk  og Bolette Kremmer Hansen, BLHA@kp.dk senest d. 7. januar 2022.

Guidelines for hver af de tre kategorier

Forskningsbidraget giver mulighed for præsentation af relevant forskningsarbejde inden for et af de fem temaer. Et abstract skal indeholde en beskrivelse af forskningens genstandsfelt, teori, metode og empiri, samt hvordan forskningen skriver sig ind i et tema. Præsentationens varighed er 20 minutter med 10 minutters efterfølgende diskussion.

Udviklingsarbejde giver mulighed for at præsentere forskellige typer af praksisnære projekter og afprøvninger inden for et at de fem temaer. Et abstract skal indeholde en beskrivelse af genstandsfeltet, udviklingsarbejdet formål, tilrettelæggelse og erfaringer, samt hvordan udviklingsarbejdet skriver sig ind i et af de fem temaer. Præsentationens varighed er 20 minutter med 10 minutters efterfølgende diskussion.

Praksisbidrag med workshop giver mulighed for at gennemføre en workshop, med fokus inden for et af de fem temaer. Et abstract skal indeholde en beskrivelse af workshoppens indhold, organisering, didaktiske- og faglige formål, undersøgelsesspørgsmål samt en beskrivelse af hvordan praksisbidraget skriver sig ind i et af de fem temaer. Workshoppens varighed er max 2 timer.

Ønsker vedrørende værksted, værktøj og redskaber skrives i forlængelse af abstract. Materialer medbringer oplægsholderen selv.

Fem temaer for indhold

Hvad enten du deltager med forskningsbidrag, udviklingsarbejde eller praksis i workshop, opfordrer vi til at indholdet i bidraget fokuseres i forhold til et af følgende fem perspektiver:

Dette tema sætter fokus på det materielle og rummets betydning for sloydfeltet når materialer, redskaber og værktøjer anvendes i dannelses, lære- og fremstillingsprocesser, og når værkstedet fremstår som medskabende for  undervisning og formidling.

Der lægges vægt på præsentation og diskussion af værkstedsarbejdets betydning for faget og elevernes læreprocesser, og hvordan vi gennem værkstedets rammer kan skabe grundlag for den gode læring og for frugtbart samarbejde.

Hvori ligger muligheder og udfordringer for fordybelse, samspillet mellem analoge og digitale redskaber, den traditionelt individuelle læreproces kontra det innovative fællesskab, osv?

Dette tema sætter fokus på de former for læreprocesser, som er mulige og kendetegnende for sloydfeltet, der bl.a. defineres af særlige praktiske, materielle, kropslige, æstetiske, analytiske og samskabende processer. Også deltagelse i uformelle læringsrum i naturen, samarbejde med kulturinstitutioner eller aktiv iscenesættelse og udstillingsvirksomhed kan skabe betydninger for læreprocesser.

Der lægges vægt på præsentation og diskussion af måder at lære på i relation til indholdet i fagområdet, i krydsfeltet mellem praksisfaglighed, det manuelle håndværksmæssige, digitale redskaber, den materielle kultur, multimodalitet, tværfaglighed samt genanvendelse og bæredygtighed.

Hvori ligger mulighederne og udfordringerne for fordybelse – ”at øve sig” – og for kropslige og praktiske arbejdsformer i fagene? hvordan undersøger, synliggør og fremhæver vi de særlige læreprocesser, som fagområdet repræsenterer, og hvad giver mødet med eksterne samarbejdsparter i og uden for skolen?

Dette tema sætter fokus på  didaktiske perspektiver i sloydfeltet, hvor bl.a. digitale redskaber, multimodalitet, ændrede faggrænser og nye politiske og samfundsmæssige diskurser og vilkår kontinuerligt stiller nye krav til undervisningens tilrettelæggelse.

Der lægges vægt på præsentation og diskussion af didaktisk praksis i fagområdet, som den kommer til udtryk i værksteder, i forlængelse af underviserens organisering, valgte undervisningsmetoder og didaktiske greb, samt i elever og studerendes ageren og feedback.

Hvori ligger de didaktiske mulighederne og udfordringerne når ændringer i policydokumenter, øgede krav om eksterne samarbejder og nye mål og indholdsområdet præger fagfeltet?

Dette tema sætter fokus på bæredygtighed i relation til sloydfeltet, hvor begrebet kan tolkes bredt som både materiel-, social- og miljømæssig bæredygtighed samt bæredygtighed for det enkelte menneske.

Der lægges vægt på præsentation og diskussion af fagfeltets praksis, hvor bæredygtig udvikling står centralt i relation til læring og uddannelse i og gennem kreative-, skabende- og innovative processer.

Hvori ligger muligheder og udfordringer for fagområdet i relation til materialer, kvalitet og forbrug, økologi og genanvendelse, kulturelle og sociale aspekter, sundhed og selvforsyning?

Dette tema sætter fokuserer på forskning indenfor sloydfeltet, både i den konkrete undervisning i praksis, men også i bredere kulturelle, historiske, filosofiske eller sociologiske sammenhænge.

Der lægges vægt på præsentation og diskussion af særlige metodiske og teoretiske indgangsvinkler til forskning i faget, som bidrager til den fælles videreudvikling af sloydforskningen.

Hvori ligger de forskningsmæssige muligheder og udfordringer for videreudvikling af teori og metoder i fagområdet; indkredsning af fagfeltets lærings- og dannelsesmæssige potentialer, en revitalisering af fagområdet og et stadigt behov for prestige og anerkendelse af kropslige læreprocesser og skabende arbejde?

Udgiv oplæg som videnskabelig artikel

Fra NordFo og KPs side opfordrer vi alle til at bidrage til den fortsatte udvikling og vidensdeling af forskningen inden for fagområdet Sloyd.

I forlængelse af konferencen bliver det derfor muligt at udgive sit oplæg som videnskabelig artikel i NordFos tidsskrift Techne-serien.