Gå til indhold

Grundkurser for sundhedsprofessionelle om opsporing af vold i nære relationer

Københavns Professionshøjskole og VIA University College udbyder i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for international rekruttering og integration (SIRI) fire nye grundkursusdage om opsporing og håndtering af vold målrettet sundhedsprofessionelle, der møder gravide, kommende og nye forældre i deres daglige arbejde.

Praktisk information

Dato

26. marts, 9. april, 10. april, 14. maj

Sted

Pris

Gratis

Tilmeld

Københavns Professionshøjskole og VIA University College udbyder i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for international rekruttering og integration (SIRI) flere endags grundkurser i løbet af foråret 2025 om opsporing og håndtering af vold målrettet sundhedsprofessionelle, der møder gravide, kommende og nye forældre i deres daglige arbejde.

Kurserne er målrettet jordemødre, læger, sygeplejersker og sundhedsplejersker, som ønsker at understøtte opsporing og håndtering af situationer, hvor gravide, kommende og nye forældre kan være udsat for vold i nære relationer.

Kursusdagene tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen og SIRIS’ udgivelse af det faglige grundlag om opsporende indsatser til gravide, kommende og nye forældre der er udsat for vold i nære relationer samt æresrelaterede konflikter og personer med etnisk minoritetsbaggrund.

Kursusdagene vil være en kombination af faglige oplæg og øvelser relateret til egen praksis.

Der vil være forplejning på alle kursusdagene.

Der er plads til 60 deltagere pr. hold

Der vil på de nye grundkurser ikke være mulighed for deltagerrefusion.

Grundkursus (1-dags kursus) 2025

På grundkurset er formålet at styrke deltagernes faglige viden og kompetencer om vold i nære relationer, samt introducere deltagerne til æresrelaterede konflikter.

Grundkurset skal bidrage til, at sundhedsprofessionelle får styrket deres generelle viden indenfor voldsområdet, herunder introduceres til forskellige voldsformer og tegn på vold, samtaleteknikker, sikkerhedsaspekter og handlemuligheder samt trænes i at gennemføre opsporing af vold hos gravide, kommende og nye forældre.

Inden kursusstart vil der blive sendt et link til en læringsplatform, som indeholder forskelligt læringsmateriale, der danner udgangspunkt for den fysiske kursusdag. Den forventede forberedelse til grundkurset er 1-2 timer.

  • Onsdag d. 26. marts (København)
  • Onsdag d. 9. april (København)
  • Torsdag d. 10. april (Odense)
  • Onsdag d. 14. maj (Aarhus)

Tilmeldingsfrist:

Tilmelding kan ske frem til kursusstart, så længe der er ledige pladser.

Tilmelding

Kontakt

Mette Heneberg

Chefkonsulent og jordemoder

Lillian Thusgaard

Lektor og sundhedsplejerske