Gå til indhold
Billede af deltager i en konference.

Konference: Forandringer i arbejdslivet med kunstig intelligens (AI)

Få indblik i muligheder og udfordringer, som AI skaber, og hvad det konkret betyder for dit arbejde i den offentlige forvaltning og administration.

Praktisk information

Dato

Torsdag d. 31. oktober 2024
Kl. 09.00 - 16.00

Sted

AC Hotel Bella Sky
Center Boulevard 5
2300 København S
Vis adresse i Google Maps

Pris

2.900 kr. ekskl. moms

Tilmeld

Om konferencen

Vi glæder os til at byde dig velkommen til dette års konference faglighed i administrationen, hvor temaet er ‘Forandringer i arbejdslivet med kunstig intelligens (AI)’.

Begrebet kunstig intelligens dækker over mange forskellige teknologier og anvendelsesområder. Kort sagt handler det om, at man bruger teknologi, der efterligner den menneskelige intelligens, til at foretage handlinger, analysere, lære og tage beslutninger.

Du får med dagens foredrag om kunstig intelligens input om emnet fra forskningens verden, med kunstens sprog og hvad det konkret betyder for dit arbejde i den offentlige forvaltning og administration. Derudover skal vi have god frokost, udsigt over Københavns by fra Bella Sky og så slutter vi det hele af med en livsglad mini-koncert med Erann DD.

Tag dine kollegaer under armen og nyd både indsigtsfulde og humoristiske oplægsholdere, der på bedste vis trækker tråde til dit arbejdsliv.

Vi glæder os til at se dig!

Deltagerprofil 

Konferencen er for dig, der arbejder i den offentlig forvaltning og administration. Du kan være koordinator, konsulent, projektleder, personaleleder, controller eller have en supporterende eller administrativ funktion.

Program

Tove Enggrob Boon
Tove Enggrob Boon

Velkomst v/ Tove Enggrob, videreuddannelsesleder på Københavns Professionshøjskole (KP).

Lisbeth Bech-Nielsen, formand for Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT

Lisbeth Bech-Nielsen fortæller om visionerne ved brug af kunstig intelligens i den offentlige forvaltning og administration.

Christiane Vejlø, forfatter, foredragsholder og fremtidsanalytiker

Mens kunstig intelligens udvikler sig med stadig større hast, så presser et vigtigt spørgsmål sig på:

  • Hvad bliver menneskets rolle i en fremtid domineret af maskiner?
  • Taber vi vores jobs til automatiseringen?
  • Bliver vi erstattet af robotter?
  • Er der plads til kreativitet?

Det er valide spørgsmål, men svaret er ifølge Christiane beroligende. Der vil altid være behov for de unikke kvaliteter, som gør os til mennesker.

Om Christiane Vejlø

Christiane Vejlø er ekspert i fremtidens teknologi og digitale trends. Hun har fungeret som rådgiver for flere regeringer, og er hyppig taler i dansk erhvervsliv og på konferencer i ind- og udland. Christiane har særligt fokus på, hvilken indflydelse kunstig intelligens har på mennesker, jobs og samfund – og så er hun forfatter til bogen “Argumenter for Mennesker” – som handler om forholdet mellem mennesker og kunstig intelligens.

Pause med forfriskninger.

Niels Borch Rasmussen, lektor og forsker v. Københavns Professionshøjskole

Kunstig intelligens i form af sprogmodeller som ChatGPT har siden slutningen af 2022 tiltrukket stor opmærksomhed verden over. Eksperter taler om, at vi med sådanne sprogmodeller er trådt ind i en ny æra af den digitale udvikling, hvor teknologien i langt højere grad integreres i menneskelige aktiviteter, og at dette helt grundlæggende vil ændre vores måde at arbejde på.

Oplægget sætter fokus på de foreløbige resultater af et forskningsprojekt om brugen af kunstig intelligens i form af sprogmodeller i det administrationsfaglige arbejde:

  • Hvilke administrationsfaglige opgaver kan understøttes af sprogmodeller?
  • Hvilke udfordringer møder administrative medarbejdere, når de anvender sprogmodeller?
  • Hvilke kompetencer kræver anvendelsen af sprogmodeller i det administrationsfaglige arbejde?
Ursula Plesner, lektor og forsker i digitalisering i organisationer og Lise Justesen, lektor, forsker og viceinstitutleder, CBS

Det er ofte forventninger om større effektivitet, kvalitet i opgaveløsningen eller besparelse af arbejdskraft, som er incitamenter til implementering af nye teknologier som kunstig intelligens i den offentlige forvaltning.

Ofte opstår der dog også med implementering af teknologierne en masse nye opgaver og dilemmaer, ligesom det faktisk ikke altid betyder, at man kan spare den arbejdskraft, som man tror.

På baggrund af en række casestudier og et forskningsprojekt sætter oplægget fokus på at kortlægge de udfordringer såvel medarbejderne som lederne ofte oplever ved implementering af teknologier baseret på kunstig intelligens – samt hvad det forudsætter af digitale ledelseskompetencer at forholde sig til udfordringerne.

Frokost.

Cecilie Waagner Falkenstrøm
Cecilie Waagner Falkenstrøm. Prisbelønnet kunster der ofte arbejder i spændet mellem mennesker og maskiner (www.artificialmind.ai)

Hør Cecilie Waagner Falkenstrøm stille skarpt på, hvordan kunstig intelligens forandrer vores liv, relationer og arbejdsliv.

Via kunsten får I en oplevelse af, hvordan kunstig intelligens transformerer relationen mellem menneske og maskine, hvilket vil danne fundament for refleksion over, hvordan kunstig intelligens forandrer mennesker, organisationer og samfund.

Om Cecilie Waagner Falkenstrøm

Cecilie Waagner Falkenstrøm er en international anerkendt kunstner og stifter af art tech-virksomheden, Artificial Mind. Hun har vundet The Lumen Prize i både 2017 og 2021 samt British Arts and Humanities Research Councils TECHNE Award.

Troels W. Kjær, forfatter, hjerneforsker og speciallæge

For at holde hjernen stærk skal vi nemlig have fokus på de fire grundsten:

  • Brug hjernen
  • Brug kroppen
  • Spis sundt
  • Hold pauser

I en tid, hvor stress er hverdagskost, pres lurer overalt og AI kamuflerer den verden vi er vant til, så er det ekstra vigtigt at fokusere på pauser – gode pauser.

Foredraget giver os:

  • En specialist, der er anvendt som hjerneekspert både i tv og aviser
  • En foredragsholder der altid arbejder på sin forskning, og som derfor leverer højaktuelle foredrag
  • Et spændende foredrag med dybdegående indsigt i hjernen.

Om Troels W. Kjær

Troels er en af landets førende eksperter i hjernen og hvordan den påvirkes af forskellige faktorer og stimuli. Det er emner som Troels W. Kjær formidler med en tilpas kombination af seriøsitet og humor. Troels har også fokus på, hvordan vi holder hjernen stærk.

Kaffe/te/kagepause.

Forbundsformand Anja C. Jensen, HK Danmark, Formand Sara Vergo, DJØF, Næstformand Curt Kjærsgaard Raavig, PROSA.

Faciliteres af videreuddannelsesleder Tove Enggrob, Københavns Professionshøjskole

Paneldebat om kunstig intelligens i den offentlige forvaltning med repræsentanter fra tre stærke fagorganisationer:

  • Forbundsformand Anja C. Jensen, HK Danmark
  • Formand Sara Vergo, DJØF
  • Næstformand Curt Kjærsgaard Raavig, PROSA.
Erann DD

Med en toptunet stemme som de færreste kan præstere, og i sit livs bedste form og en af de ypperste, mandlige sangere, vi har herhjemme slutter Erann DD dagen af med nogle af hans største ballader som fx Still Believing.

Forfriskning serveres (Alkoholfri).

Kontakt

Kursus

Københavns Professionshøjskole

Praktiske henvendelser.

Programansvarlige

Nina Rasmussen

Lektor

+45 24 29 64 08

Helle Pehrson

Konsulent

+45 51 38 04 55