Gå til indhold

Konference: Faglig bro fra gymnasier til professionsuddannelser

Bliv klogere på, hvordan du formidler kernestof i gymnasiernes fag på en ny og virkelighedsnær måde, der motiverer og engagerer.

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 20. august 2024
Kl. 13.00 - 16.00

Sted

Campus Sigurdsgade
Sigurdsgade 26
2200 København N
Vis adresse i Google Maps

Pris og tilmelding

Deltagelse er gratis men tilmelding er nødvendig.

Tilmeld

Deltag i konferencen, der afslutter det 2-årigt projekt ”Faglig bro fra gymnasier til professionsuddannelser”. I projektet har gymnasielærere fra fire gymnasier (Frederiksberg, Gefion, Sukkertoppen og Vestskoven) sammen med medarbejdere fra Københavns Professionshøjskole (KP) udviklet og afprøvet en række undervisningsforløb, hvor koblingen til praksis er omdrejningspunktet.

Kom og hør mere om, hvordan abstrakte begreber som velfærd, trivsel og sundhed kan gøres konkrete og motiverende gennem nye opgavetyper og konkrete indblik i de fagprofessionelles arbejde.

Undervisningsforløbene vil være tilgængelige på KP’s hjemmeside fra august 2024.

Program

  • Velkomst og indflyvning

    • Hvorfor giver det mening at formidle kernestof i gymnasiernes fag på nye måder?
      v/Maja Bødtcher-Hansen, rektor Frederiksberg Gymnasium
    • Hvorfor er det vigtigt for resten af samfundet, hvilke faglige perspektiver gymnasierne giver de unge med i bagagen?
      v/ Sadek Al-Amood, regionsrådsmedlem og næstformand, Udvalget for trafik og regional udvikling, Region Hovedstaden
  • Parallelle workshops

    Hør mere om konkrete undervisningsforløb i de fag, der interesserer dig, og afprøv selv elementer fra forløbene.

    • Temaet Velfærdsstaten giver indblik i undervisningsforløb til:
      • Dansk/historie-opgaven: Velfærdsstatens udvikling fra mellemkrigstiden til i dag med skolen som case.
      • Samfundsfag: Den danske velfærdsmodel og de faglige og etiske dilemmaer, som et arbejdsliv i velfærdsstaten indeholder med mulighed for besøg på KP.
    • Temaet Mennesker og relationer giver indblik i undervisningsforløb til:
      • Historie: Velfærds­statens udvikling med vægt på ulighed og perspektivering til socialrådgiveres og sygeplejerskers professionelle virke herunder besøg på KP.
      • Psykologi: Kernestof om udviklingspsykologi, læring og motivation samt kommunikation med en konkret case som omdrejningspunkt.
    • Temaet Sundhed og teknologi giver indblik i undervisningsforløb til:
      • Biologi eller Biologi/kemi: Kernestof om kredsløbet, blod og blodsukker samt antigener, antistoffer og spektrofotometri med afprøvning på KP.
  • Perspektivering

    • Hvad betyder det for elever og lærere, når perspektiver fra velfærdsprofessionerne og nye opgavetyper bliver en del af undervisningen?
      v/Bella Markmann, chefkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut.
    • Hvorfor er faglig brobygning vigtigt og hvilke tilbud har Københavns Professionshøjskole?
      v/Jakob Harder, dekan, Københavns Professionshøjskole.
  • Netværk

    Netværk og drøftelse af faglige perspektiver med andre undervisere – snacks og noget at drikke

    Du kan derudover:

    • Få en rundvisning og se undervisningsfaciliteter og studiemiljø på Københavns Professionshøjskole.
    • Høre mere om Københavns Professionshøjskoles tilbud til elever og lærere på gymnasierne.

Kontakt

Mette Juncker

Chefkonsulent

+45 41 89 86 61

Kirstine Westh Larsen

Chefkonsulent

+45 51 63 27 99

Emilie Kolbjørn Jensen

Specialkonsulent

+45 20 22 75 15