Gå til indhold

Information om covid-19

Informationsmøde om specialuddannelsen i borgernær sygepleje

Praktisk information

Dato

Onsdag d. 1. september 2021
Kl. 15.30 - 17.00

Tilmeldingsfrist:

27. august 2021

Pris

Gratis

Målgruppe

Målgruppen er sygeplejersker, uddannelsesansvarlige og ledere.

Tilmeld

Kom og hør om uddannelsen, og mød andre interesserede sygeplejersker og ledere samt undervisere og konsulenter omkring uddannelsen og samarbejdspartnere fra Københavns Kommune, som varetager koordineringen af uddannelsens praktikdele.

Program

  • Kl. 15.30 – 17.30
  • Informationsmøde om specialuddannelsen i borgernær sygepleje
  • Velkomst og hvad kommer vi igennem på informationsmødet?
  • Hvem er hvem på mødet?
  • Opbygningen af uddannelsen og indhold
  • Film med tidligere kursist på uddannelsen og leder omkring motivation og forankring
  • Lidt om uddannelsens pædagogiske grundlag
  • Optagelseskrav
  • Spørgsmål

Kontaktperson

Marie-Louise Sederberg, Mlse@kp.dk, tlf. 51 38 05 84

Lisbeth Nørgaard Christensen, Linc@kp.dk, tlf. 51 36 06 38

Hvis du har spørgsmål vedr. uddannelsens praktikdele inden informationsmødet så kontakt Winnie Seidelin i Københavns Kommune: Winnie Seidelin, H93I@kk.dk, tlf. 51 66 69 93.

Målgruppen for uddannelsen

Specialuddannelsen i borgernær sygepleje er målrettet sygeplejersker, der arbejder tæt på borgeren i forløb, hvor kompleksitet af forskellig karakter er fremtrædende. Uddannelsen er særligt relevant for kommunalt ansatte sygeplejersker, men også for sygeplejersker ansat i både almen praksis samt hospitalsafdelinger (eks. følge-hjem-teams, medicinske og geriatriske afdelinger etc.).

Optagelseskrav

  • Bestået dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje på professionsbachelorniveau eller
  • dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje suppleret med videnskabsteori og – metode på diplomniveau og
  • dansk autorisation som sygeplejerske og
  • mindst 2 års fuldtids erhvervserfaring som sygeplejerske eller tidsmæssigt tilsvarende inden for relevant område (fortrinsvis primær sygepleje eller almen praksis) samt
  • aftale med arbejdsgiveren om deltagelse i teoriundervisningen og om systematisk vejledning under uddannelsen

Uddannelsen strækker sig over ét år med i alt 40 ugers uddannelse. Uddannelsen er med de tre uddannelsesafsnit bygget op omkring en række faglige temaer, som består af intern klinik, teoriundervisning samt ekstern klinik.

Uddannelsen består af tre uddannelsesafsnit med følgende fokus:

(1) Kliniske kompetencer, (2) organisatoriske kompetencer og (3) kvalitetsudvikling og forankring af ny viden.