Gå til indhold

Information om covid-19

Gratis webinar: God skolestart

Få gode ideer til, hvordan du skaber en god skolestart for alle børn.

OBS: Arrangementet har været afholdt.

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 13. april 2021
Kl. 16.00 - 17.00

Sted

Pris

Gratis

Kom til dette gratis webinar og få gode ideer til, hvordan du kan skabe en god skolestart for alle børn ved at reflektere over roller og deltagelse i det pædagogiske fællesskab.

Børn får roller som for eksempel ’dygtige’ eller ’forstyrrende’ elever, så snart de starter i skole. Rollerne har stor betydning for børns muligheder for at deltage, lære og trives i fællesskabet. Hvordan kan pædagoger og lærere samarbejde om at udvikle gode deltagelsesmuligheder for alle børn fra skolestart? Når man reflekterer over sociale roller og deltagelse i pædagogiske aktiviteter, er man allerede på vej til at give alle børn en god skolestart i inkluderende læringsfællesskaber.

Webinaret henvender sig til dig som er pædagog eller lærer i indskolingen og ønsker at blive inspireret og motiveret til at udforske muligheder for at udvikle egen praksis.

I løbet af denne time får du input og ideer til at, hvordan du kan planlægge pædagogiske aktiviteter med gode deltagelsesmuligheder i skolestarten, som børn kan have glæde af.

Mød op og få inspiration og gode råd til, hvordan du kan skabe god skolestart for alle børn.

Webinaret bygger både på forskning og erfaringer fra pædagogisk praksis i indskolingen.

Webinaret består af oplæg med tid til spørgsmål og dialog.

Faglig kontaktperson

Kontakt underviser Ulla Lundqvist, hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om god skolestart.

ullu@kp.dk

tlf.: + 45 51 63 24 88

Ulla Lundqvist og Mette Frank underviser på onlinekurset ’God skolestart – i samarbejde mellem pædagoger og lærere’, som begynder 11. maj 2021. Kurset kan desuden rekvireres i en skræddersyet form, der er tilpasset jeres aktuelle behov, og det kan afholdes fysisk, online eller som en kombination.