Gå til indhold

Information om coronavirus

Faglighed i administrationen

Tendenser i dit arbejdsliv

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 3. november 2020
Kl. 09.00 - 16.00

Pris

DKK 3.295 uden moms/ DKK 4.118,75 med moms

Tilmeld

Konferencen Faglighed i administrationen sætter fokus på dig og dine kompetencer.

Programmet byder på en god blanding af faglige og underholdende indlæg og vi kan love dig, at det bliver lærerigt, inspirerende, måske provokerende, men absolut ikke kedeligt! Der bliver fart over feltet og højt humør, når vores talentfulde og engagerede oplægsholdere deler ud af viden, erfaringer og eksempler fra hverdagen.

Du får indsigt i arbejdsmarkedets tendenser når vi dykker ned i en 4-dages arbejdsuge, hvordan din hjerne performer uden at brænde ud, chatbots og digitale assistenter, samt hvordan du kan være med til, at dyrke motivationen på jobbet.

Talere til konferencen Faglighed i administrationen

Program

09.00

Godmorgen og velkommen

v/konferencier Helle Mylund Jacobsen, Københavns Professionshøjskole

09.00

Hvordan går det Danmark – hvor er vi på vej hen?

v/Majbrit Berlau, næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Som næstformand for FH arbejder Majbrit Berlau med udvikling af den offentlige sektor som et af sine politiske hovedområder.
Majbrit giver sit bud på hvordan fremtidens offentlige sektor vil se ud, og hvilke udfordringer det vil medføre for administrative medarbejdere generelt.

09.30

4-dages arbejdsuge i Odsherred Kommune

v/Christina Malm, HR-Konsulent og Eva Haupt-Jørgensen, FTR for HK, Odsherred Kommune

I september 2019 indførte Odsherred Kommune en treårig forsøgsperiode med en 4-dages arbejdsuge. Det betyder, at de ansatte i administrationen nu kan holde fri om fredagen.

Den nye måde at tilrettelægge arbejdstiden på, har til formål at sikre både medarbejder- og borgerorienteret gevinster.
Christina Malm og Eva Haupt-Jørgensen vil fortælle om baggrunden for og formålet med projektet, hvordan den 4-dages arbejdsuge helt konkret er sammensat, og hvad der viste sig at være afgørende i processen frem til den 16. september 2019, hvor forsøget blev skudt i gang.
Vi får også et indblik i de erfaringer man har gjort sig i Odsherred Kommune omkring den nye måde at arbejde på.
Mulighed for spørgsmål til Christina Malm og Eva Haupt-Jørgensen og refleksion ved bordene

10.30

Pause

11.00

Den analoge hjerne i en digital verden

v/Imran Rashid, speciallæge og forfatter

Imran Rashid vil komme ind på, hvordan digitaliseringen påvirker menneskers biologiske, psykologiske og sociale behov – og ikke mindst hvordan vi kan modvirke de negative konsekvenser og bevare de positive.
Mulighed for spørgsmål til Imran Rashid og refleksion ved bordene

12.00

Frokost

13.00

ENERGIZER

v/Gitte Degn, House of Singing

13.30

Kan vi overlade kommunikation med borgerne til robotter?

v/Ditte Wolff-Jacobsen, digital indholdsrådgiver, chatbot-ekspert og ejer af iindhold.dk

Flere offentlige myndigheder hyrer chatbots og digitale assistenter til at håndtere borgerhenvendelser og til at give borgerne nemmere adgang til digital selvbetjening. Hvad kræver det at udvikle og samarbejde med chatbotten? Chatbot-ekspert Ditte Wolff-Jacobsen giver sit bud på ovenstående spørgsmål og viser eksempler på chatbots, der leverer borgerservice.
Mulighed for spørgsmål til Ditte Wolff-Jacobsen og refleksion ved bordene

14.30

Pause

15.00

Det kan ikke gå galt

v/Anders Lund Madsen, journalist og forfatter

I får en underholdende og brugbar opskrift på, hvorledes man lever et ganske enkelt og uhyre afslappende liv uden problemer ved blot at følge de tre trin, Anders Lund Madsen har udviklet på egen krop:

  1. Detvarsådétparametret
  2. Erkendelseskoefficienten
  3. Det Globale Ansigtstab

16.00

Tak for i dag!

Betingelser

Afmelding skal ske senest 4 uger inden 1. kursus/konferencedag.

Ved afmelding senere opkræves hele kursusgebyret.

Ved afmelding kan I dog, efter aftale med Københavns Professionshøjskole, sende en anden deltager.

Afmelding skal ske skriftligt til kursus@kp.dk

Kontaktperson

Tina Myken

Studieadministrativ koordinator

+45 24 29 65 34