Gå til indhold

Faglighed i administrationen

Mod til forandring

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 1. november 2022
Kl. 09.00 - 16.00

Pris

3.295 kr. ekskl. moms

Tilmeld

Program

09.00

Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole

En varm tid

I En varm tid tager Stefan Hermann temperaturen på sin samtid. I dag er vores tilværelse snarere præget af overophedning – af vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv. Den offentlige debat raser, vi brænder ud af stress, og naturen er i bogstavelig forstand overophedet.

Men COVID-19 slog feberkurven ned: Vi blev bundet til stedet, aktiviteter blev neddroslet og sociale kontaktflader reduceret. Ifølge Stefan Hermann er COVID-19 en nedkøling, vi kan lære af og ikke blot skal frygte. I sit oplæg vil han tale om, at vi har set en genkomst af beskedenhed, vedholdenhed og selvbegrænsning, som er nødvendige egenskaber i en varm tid.

10.00

Pause

10.30

Helen Eriksen, foredragsholder, forfatter og cand.psych.

Forandringer spørger ikke om lov, de kommer bare

Vi lever i en tid, hvor vi oplever flere forandringer end nogensinde før. Hvordan reagerer vi mennesker individuelt og kollektivt på forandringer og hvorfor? På hvilke måder er det mon muligt at navigere igennem forandringerne, så vi både udvikler os som mennesker hver især og sammen.

I løbet af foredraget viser Helen Eriksen, hvordan man som forandringsparat medarbejder forstår at bruge forandringerne som springbræt og døråbner til øget livskvalitet, trivsel, ressourceudvikling og bæredygtig udvikling.

11.45

Frokost

12.45

Forrygende energiindsprøjtning til eftermiddagen

13.15

Mickey Gjerris, uddannet teolog, ph.d.-grad i bioetik og forfatter

Arbejder som lektor ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Naturens sprog

Kan naturen tale? Hvad har den i så fald at sige til os? Og hvordan kommer vi i samtale med den?
Ingen tvivler på, at vi har brug for naturen til vores fysiske overlevelse. Mad, vand og luft skal alle have. Men ser vi kun naturen som en ressource, der kan opfylde vores fysiske behov, går vi glip af meget. For naturen kan også ses som et fællesskab vi er bundet til gennem millioner af års evolutionær udvikling. Et fællesskab, der giver vores sind og sjæl oplevelser, udfordringer og et hjem. Foredraget vil diskutere forskellige natursyn og søge at vise, hvad der kan ske, hvis vi begynder at forstå mennesket som en del af et større fællesskab i stedet for verdens selvkronede konge.

Mickey Gjerris udfolder disse tanker og giver sit bud på, hvordan vi gennem en forståelse af universets skabelse og en snegl på fortovet kan blive en del af et fællesskab, der rummer hele biosfæren.

14.30

Kaffepause med kage

15.00

Mikael Kamber, tv-vært og forfatter

Du SER det, du ser EFTER

– en peptalk om metoden 3 gode ting
Vær forberedt på en indsprøjtning med inspiration og humor, når Mikael Kamber fortæller om vanen ’3 gode ting’, hvor du hver dag bemærker det, der gik godt. Mekanismen er, at du SER det, du ser EFTER. Dvs. når du bemærker de gode ting i hverdagen, vil de gode ting fylde mere og mere. Det handler ikke om at lukke øjnene for de negative ting, men om at skærpe blikket for alt det, der er værd at bygge på:

  • Hvad er jeg taknemmelig for?
  • Hvordan kan jeg håndtere modgang og modstand?
  • Og hvad er meningen med det hele?

16.00

Tak for i dag

Oplægsholdere

Stefan Hermann

Portræt af rektor på KP, Stefan Hermann

Helen Eriksen

Mickey Gjerris

Mikael Kamber