Gå til indhold

Åbning af KP Klimaklubben for alle alumner

Spørgsmålet er ikke, hvad der er muligt. Spørgsmålet er, hvad der er nødvendigt.

Praktisk information

Dato

3. december 2019
Kl. 15.00 - 17.00

Pris

Gratis

Tilmelding

Ikke påkrævet

Det sagde klimaminister Dan Jørgensen til forsamlingen ved det seneste Klimatopmøde i FN, hvor han præsenterede regeringens ambitiøse mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Vi kender endnu ikke hele vejen til målet, men pointen er: hvis vi tager lederskabet, kan vi hjælpe de andre.

Studenterrådet, Personaleforeningen, Grøn Campus og KP Alumne tager Dan på ordet og Gretas mange insisterende opfordringer alvorligt. Vi etablerer derfor i fællesskab KP Klimaklubben, hvor ord skal blive til handling. Klima handler om mere end drivhusgasser, og nu giver vi vores bidrag.

Her vil Martin Lidegaard (forfatter, debattør, medstifter af den grønne tænketank CONCITO, medlem af Folketinget, samt tidligere klima- og udenrigsminister) vil give os et kontant bud på, hvordan vi og velfærdsprofessionerne enkeltvis og i fællesskab kan medvirke aktivt til grøn omstilling nu.

Vores ambition er naturligvis, at vi tager imod Martins udfordringer på stedet – og straks går i gang med at organisere konkrete aktiviteter og tiltag sammen med jer.

Alle studerende, dimittender og ansatte ved KP er inviteret. Deltagelse ved arrangementet er gratis.

Ses vi?