Sampensions miljømæssige investeringspolitik
En del af Sampensions ansvarsbevidste investeringspolitik omhandler miljøbevidsthed. Sampension investerer i virksomheder der:
- overholder den nationale miljølovgivning,herunder arbejdsmiljølovgivningen i hvert land, hvor virksomheden opererer.
- respekterer samtlige ILO-konventioner omhandlende arbejdsmiljøet. Der eksisterer i øjeblikket flere end 25 konventioner på dette område, omhandlende bl.a. sundhed, sikkerhed, arbejdstider og sweatshops.
- tilstræber et renere miljø, blandt andet
- ved at have fokus på at mindske CO2-udledning
- ved at støtte udvikling og udbredelse af miljøvenlige
teknologier
Retningslinjer
Sampension forventer, at de virksomheder der investeres i, overholder den nationale miljølovgivning i alle lande, hvor de opererer. Dette gælder også arbejdsmiljøet (jvf. ILO’s Konventioner om sundhed og sikkerhed, arbejdstider og sweatshops).
Sampension opfordrer ligeledes virksomhederne til at udarbejde miljøregnskaber og CO2 regnskaber samt at begrænse deres påvirkning af klima og miljø ved at:
- formulere en miljø- og klimapoliti
- stræbe efter best practice med hensyn til miljøet
- overveje miljøspørgsmål i forbindelse alle beslutninger
- have fokus på at mindske CO2-udledning
- støtte udvikling og udbredelse af miljøvenlige teknologier
Visse industrier, eksempelvis olieindustrien, er karakteriseret ved at deres produkter, råstofudvinding og forarbejdning er forurenende. Ved investering i disse industrier tilstræbes det at undgå de mindst miljø- og klimabevidste virksomheder.