I Linkpension er der to typer omkostninger: en årlig omkostning og omkostninger, når du handler.
Vi beregner en årlig omkostning for hver pension, du har oprettet i Linkpension. Den årlige omkostning er på 0,15 % af din opsparing.
Du betaler et gebyr og et kursspread for hver fond, du køber og sælger andele i. Kursspread er forskellen mellem købs- og salgskursen. Det beregnes i forhold til en fonds indre værdi. Indre værdi er et udtryk for den samlede værdi af de obligationer og aktier, der indgår i fonden.
Hvis du sælger andele i to fonde og i stedet køber andele i en fond, betaler du et gebyr på 75 kr.
Hvis den andel, du køber, har en indre værdi på 200, skal du betale den indre værdi + et tillæg på 0,25 % pr. andel svarende til i alt 200,50 kr. Hvis du vil sælge andelen, får du 199,50 kr. pr. andel.
SAMPENSION har pr. 1.1.2009 indført et depotfradrag på overførsel af reserve fra 3i1 Pension til Linkpension. Depotfradraget er indført for at forhindre, at kunderne får overført flere penge, end deres ordning aktuelt er værd. Depotfradraget bliver kun trukket, hvis du går fra 3i1 Pension over i Linkpension, og det er kun på de reserver, der flyttes fra grundlagsrenter, der er mindre end 4,5 %. Depotfradraget fastsættes for 1 måned af gangen og er pr. 1. oktober 2010 på 0 % før PAL.
Læs også mere i Regler og betingelser.