Sampension sender en gang om året pensionsoversigter ud til de forskrede tjenestemænd, hvor der betales præmie til forsikringerne
Pensionsoversigterne oplyser om pensionsret ved erhvervsevnetab, død og alder. Ved alder vises pensionerne ved det ordinære pensioneringstidspunkt og ved førtidig alderspension.
Tallene i pensionsoversigten er baseret på de almindeligt gældende satser under KL’s forhandlingsområde. Der tages ikke højde for særlige individuelle forhold eller særligt aftalte forhold for enkelte personalegrupper.
Vi sender ligeledes en oversigt til jer.
Er der tjenestemandsforsikringer, som af ekspeditionsmæssige årsager ikke er ajourført, sendes der ikke en pensionsoversigt. Når forsikringerne er ajourført, får de pågældende tjenestemænd tilsendt en pensionsoversigt.